Indigobørn

Betegnelsen ”Indigo” anvendes, fordi disse børn siges at have en lysende blåviolet aura. I ayurvedisk medicin repræsenterer farven indigo pande-chakraet, som er særligt forbundet med intuitive og paranormale evner. Det siges, at mennesker med denne lysende blåviolette aura, blandt andet kan have særlige evner for at kommunikere med eller se engle og afdøde.

Om indigo børn siges det også, at de ofte besidder en ekstraordinær empati, hvilket giver dem evnen til at mærke, hvad andre mennesker tænker og føler. Det er spirituelle børn, som beskrives som særlige følsomme væsener, viljestærke, selvstændigt tænkende med tilbøjelighed til at tænke mørke og tunge tanker. De siges at indigo børn er i besiddelse af gammel visdom, hvilket reflekteres i deres øjne: Når man ser ind i deres øjne, kan det føles som at se ind i øjnene på et menneske, som har levet et helt liv.

Krystalbørn er ligesom Indigobørnene clairvoyante og sensitive, men har ikke indigobørnenes mørke side. Krystalbørn er hyperaktive, mere udadvendte og fulde af energi. De er smukke indvendigt, som udvendigt og deres aura er klar, strålende og synes nærmest at gløde indefra.

Teorien om indigobørn er udviklet af amerikaneren Nancy Ann Tappe, som gik bort sidste år efter at have viet sit liv til at udbrede sine tanker og teorier om indigobørn og farvers indvirkning på mennesket. Andre har bygget videre på Nancy Ann Tappes tanker og der udgives løbende nye bøger om emnet.

Der findes ingen videnskabelige undersøgelser som understøtter eksistensen af indigo børn eller børn med de træk som beskrives. Skeptikere kritiserer teorien for blandt andet at appellere til forældre, hvis børn har indlæringsvanskeligheder. Frygten er, at forældre ikke sørger for at deres børn får den nødvendige medicinske eller psykiatriske behandling, fordi forældrene ser barnets mistrivsel og vanskeligheder, som et udtryk for dets særlige spirituelle evner.